Vi har snakket med Jacob Lynov Mindak der er stifter af chatgptkursus.dk. Han var blandt de første danske ChatGPT brugere i november 2022. Siden da har han arbejdet med at uddanne og undervise danske virksomheder i ChatGPT.
Personlige forventninger til ChatGPT i 2025
Før jeg går i gang med at komme med mit bud, så er det selvfølgelig vigtigt at pointere, at det her er min personlige holdning og hvad jeg forventer. Tingene inden for AI går rigtig, rigtig hurtigt og ændrer sig også hurtigt. Hvorfor man hurtigt kommer til at se dum ud eller blive til grin. Ikke desto mindre vil jeg prøve at komme med mit bud på, hvordan ChatGPT kommer til at udvikle sig i 2025.
Desktop assistentens potentiale
Vi fik jo allerede en smagsprøve på, hvad der er i vente på den forårspræsentation fra OpenAI. Noget af det, jeg forventer mig rigtig, rigtig meget af, er den her desktop assistent, der allerede er blevet tilgængelig på Mac. Det vil 100% i mine øjne være der, der kommer til at ske en fantastisk udvikling, og hvor man nemmere og nemmere og uden så meget viden vil komme nemt i gang med AI.
Begrænsninger og beregningskraft
Der jeg ser den store begrænsning dog, som det er lige nu, og hvorfor tingene ikke er rullet ud både med dialog frem og tilbage og med skærmgenkendelse, er beregningskraft. Jeg tror simpelthen, og det står for min egen regning, at der er et kæmpe underskud i forhold til beregninger. Jeg tror simpelthen, at det er der, flaskehalsen ligger i øjeblikket, hvorfor de ikke ruller det ud. Teknologien er måske ikke 100% klar, og de ting, de viser på præsentationen, er selvfølgelig testet igennem og noget af det, der faktisk fungerer. Men jeg tror, de havde været klar til at rulle den ud i hvert fald til en større mængde personer, hvis infrastrukturen simpelthen var på plads. Jeg tror simpelthen, at de her løsninger kræver så meget mere computerkraft end de klassiske sprogmodeller, som vi kender i dag, når vi snakker med ChatGPT, at det er der, det ligger.
Forventninger til ChatGPT 5
Så spørgsmålet er selvfølgelig, om vi kommer til at se en ChatGPT 5, eller hvor den står. Man har jo teaset lidt for det. Jeg tror, vi får den på et eller andet tidspunkt i 2025, men det kan sagtens være, det først er i løbet af sommeren. Og det betyder måske egentlig ikke så meget, hvilken model der præcis kommer, fordi med 4’eren er der allerede sket en del mere under motoren, som måske er lidt mere uinteressant for de fleste. For danskere betyder det bl.a., at vi bruger færre tokens, end vi gjorde på de tidligere modeller. Det vil sige, at vi simpelthen kan give mere kontekst uden at løbe tør for plads.
Forbedringer og infrastruktur
Så jeg tror i hvert fald, at det næste stykke tid og det første stykke tid af 2025 vil være en forbedring af den eksisterende model, justeringer af den, samtidig med at der bliver arbejdet en masse på selve den her infrastruktur. Hvordan kan vi gøre den her model endnu mere effektiv, så vi kan få endnu flere med på den, men med mindre compute. Så helt konkret tror jeg, at vi i 2025 oplever en model 5. Jeg har meget svært ved at vide præcis, hvad de kommer med, men jeg tror, det bliver mere en styrke af 4’eren og de ting, de viser med video og billede, end det er et helt nyt og alternativt produkt i forhold til det, de har. Men man har jo før taget fejl.