Verden er i konstant bevægelse, men få domæner vibrerer så intenst som it og teknologi. Det er ikke længere kun et felt for nørder og branchefolk – det er blevet et spejl, hvori hele samfundet reflekteres. For de teknologiske strømninger dikterer ikke bare, hvad vi klikker på – de former, hvordan vi tænker, arbejder, kommunikerer og organiserer vores liv.

Men hvad taler man egentlig om netop nu, når verdens techjournalister, udviklere, investorer og embedsfolk læner sig ind over kaffekoppen og kigger fremad?

Kunstig intelligens – mere end buzz

Det mest højlydte og vedholdende ekko i den globale nyhedsstrøm er stadig kunstig intelligens, og ikke uden grund. Siden de første store sprogmodeller – som ChatGPT, Claude og Gemini – blev sluppet fri, har AI ikke kun revolutioneret, men også forstyrret stort set alle sektorer.

Techgiganter kappes nu om at integrere AI i alt fra e-mails og regneark til sundhedsplatforme og forsvarssystemer. Samtidig ulmer en heftig debat om regulering, etik og kontrol: Hvem ejer intelligensen? Hvordan sikrer vi, at den ikke løber løbsk? Hvem må bruge den – og til hvad?

EU forsøger med sin AI Act at trække en demokratisk streg i sandet, mens Kina og USA går hver deres vej: det ene med centralistisk kontrol, det andet med markedsdreven fremdrift.

Men fælles for alle fronter er en voksende erkendelse: Vi har sluppet noget løs, der både kan redde og ryste os.

Clouden bliver geopolitisk

Noget så tilsyneladende teknisk som cloudinfrastruktur har i disse år bevæget sig fra teknisk nødvendighed til geopolitisk anliggende. Hvor data fysisk befinder sig – og hvem der har adgang til dem – er ikke længere et bagatelspørgsmål.

Kampen om data er kampen om magt. Amazon, Microsoft og Google bygger enorme datacentre i Europa, mens lokale aktører forsøger at sikre digital suverænitet i en tid, hvor digitale krige er blevet lige så virkelige som fysiske.

Kvantekapløbet accelererer

Samtidig bobler et næsten mytisk felt: kvantecomputing. Det, der for få år siden blev betragtet som science fiction, er nu på forskningsbudgetter i både Washington, Beijing og Bruxelles.

Kvantecomputere lover intet mindre end at knuse selv de stærkeste krypteringssystemer, revolutionere medicinudvikling og omkalfatre hele vores forståelse af, hvad computere overhovedet er i stand til.

Nyhederne om kvantegennembrud lander med jævne mellemrum, og selvom vi endnu er et stykke fra mainstream-applikationer, ser man tydeligt: Her formes fremtiden i stilhed, i laboratorier, og med enorme investeringer.

Den digitale energi

En ny trend, der for alvor har grebet dagsordenen, er koblingen mellem tech og energi. Ikke bare i forhold til bæredygtighed – men i, hvordan energiforbrug og digital udvikling hænger uløseligt sammen.

AI-modeller kræver enorme mængder strøm. Droner, datacentre og blockchain-løsninger ligeså. Det har sendt techbranchen i armene på energiselskaber og ført til hidtil usete investeringer i solenergi, geotermi og atomkraft.

En ny type aktør er opstået: energiteknologen, som både forstår datalogi og strømforbrug.

Hvad fylder i nyhedsstrømmen?

Ud over AI, kvante, energi og cybersikkerhed, fylder følgende temaer tungt i tech nyt blandt de globale techmedier:

• Regulering af Big Tech – særligt fra EU’s side, der forsøger at dæmme op for monopolstrukturer

• Cybersikkerhed – truslen fra ransomware, statsstøttet hacking og hybridkrigsførelse

• Kunstig intelligens i våbenteknologi – ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine og Kinas militære AI-fremskridt

• Den næste generation af internet (Web3 og decentralisering) – stadig visionært, men med voksende momentum

• Tech-arbejdskultur og arbejdskraftmangel – hvor skal den næste generation af udviklere komme fra, og hvad vil de?

Et felt i overgang

Den internationale techscene er ikke længere præget af ren optimisme og disruption-romantik. I stedet ser vi en branche i overgang – mere moden, mere selvbevidst, og måske også mere splittet.

På den ene side lokker potentialet: uendelig regnekraft, bedre medicin, effektiv styring af klodens ressourcer. På den anden side truer kompleksiteten: overvågning, ulighed, kontroltab og en teknologisk udvikling, som løber hurtigere end demokratiets ben kan følge med.

Spørgsmålet er ikke længere, om teknologi forandrer verden. Det er, hvilken verden vi ønsker, den skal forme.

Det er dér, den globale samtale foregår netop nu – i redaktioner, forskningsmiljøer, startups og ministerier. Ikke kun om, hvad der kan lade sig gøre, men om hvad der bør.