Senior backend udvikler med DevOps skills

Er du typen som gerne vil nørde i WordPress og gøre brug af WYSIWYG er dette ikke noget for dig.

Vi søger en stærk udviklerprofil som kan lære fra sig og bidrage med gode udviklingskoncepter. Du skal indgå i vores udviklingsteam og gå foran når de bedste løsningsmuligheder skal drøftes. Du kommer primært til at medbestemme arkitekturen på nye systemer og skal stå i spidsen for at opstarte komplekse cloudløsninger som er bygget med PHP Laravel og Node.js samt varetage de tunge backend opgaver.

Vi arbejder i sprints a 14 dage og følger dagligt op på hvordan det går vha. stand-ups. Du skal være en del af estimeringer og retrospectives. Til tider får vi også tid til reviews så vi kan få lov at prale lidt og få en ekstra high-five.

Vi forventer at:

  • Du har minimum 10 års dokumenteret erfaring med programmering
  • Du har erfaring med RESTful API og postgreSQL
  • Du har erfaring med TypeScript / Node.js
  • Du har erfaring med PHP Laravel
  • Du har erfaring med Git
  • Har flair for smuk kodning og tyer til standarderne
  • Du kan implementere unittests
  • Kan bruge en terminal
  • Du er omstillingsparat, struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt

Det er en fordel, men ikke et krav at:

  • Du har erfaring med opsætning af DevOps
  • Du kan opsætte og vedligeholde Cloudløsninger i AWS
  • Du har erfaring med Gitlab
  • Du har erfaring med Angular

Vi kan tilbyde

  • En travl og udfordrende hverdag med spændende opgaver
  • Fede lokaler
  • Gode kollegaer
  • Mulighed for at udvide dine bordfodbold-skills
  • Mentor og sparring
  • Sundhedssikring
  • Fri kaffe og te
  • Pension
  • 5 minutter daglig motion
  • Fleksible mødetider
  • Macbook Pro Touch eller PC
  • Deltagelse i SiteTech Academy hvor vi arbejder på kompetenceløft og personlig udvikling

SiteTech ApS er et startup på Fyn. Vi udvikler systemer med fokus på procesoptimering og er pt. desuden i gang med at søsætte SaaS produktet Orderflow.io som er et datakommunikationsværktøj mellem eksisterende systemer.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Lasse Planitzer på tlf. 7199 2635.

Ansættelsesstart:

Ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige. Så send din ansøgning til job@sitetech.dk.