Sådan passer du på din krop i løbet af en arbejdsdag foran skærmen

En stor del af befolkningen udfører stillesiddende arbejde foran en computer mange timer om dagen. Statiske arbejdsstillinger er rigtig hårdt for kroppen, og måske mærker du beklagelser fra dine muskler og led, hvis dit job udføres på en skærm. 

Det er derfor vigtigt med små øvelser og træning i hverdagen for at holde kroppen sund. Læs med her og få råd til, hvordan du passer på dig selv i arbejdsdagen.

Vi har brug for bevægelse

Det er en kendsgerning, at vi i dag har et meget skærmbaseret arbejdsliv. Derfor oplever mange desværre også, at ømme muskler, spændingshovedpiner og koncentrationsbesvær er blevet en almindelig del af dagligdagen.

Vores kroppe er skabt til bevægelse, ikke til stillesiddende arbejde. Vores trivsel og sundhed afhænger i høj grad af fysisk aktivitet. Det behøver ikke at være de helt store udfoldelser. Små øvelser og udstræk kan nemlig gøre en stor forskel.

Mindre elastikøvelser er super gode til at få lidt bevægelse ind i arbejdsdagen samt at forebygge ømme skuldre og en spændt nakke. De små, men jævnlige bevægelser er virkelig noget, der gavner.

Massér spændte muskler

Sidder du stille foran en computer i mange timer ad gangen, har du med stor sandsynlighed oplevet en øm lænd eller nakke. En ting, der hjælper på trætte og spændte muskler, er massage.

Du behøver ikke at svinge en tur forbi en massageklinik. Du kan nemlig sagtens klare massagen selv med massagebolde eller massagepistoler alt afhængigt af, hvilke muskler der trænger. 

Især en massagepistol er god, hvis du ønsker at massere dine muskler i dybden. De mange små stød i minuttet hjælper med at øge blodcirkulationen, hvilket forebygger ophobninger af væske og affaldsstoffer. Desuden gør en massagepistol bindevævet omkring dine muskler mere smidigt, så du i fremtiden langt hen ad vejen undgår spændinger foran skærmen. Det er således et glimrende værktøj til hverdagsbrug.

Nysport kan du blive meget klogere på massagepistoler og finde lige netop den, der matcher dine behov.

Tag flere pauser

Når du sidder stille i lange perioder ad gangen, går kroppen i en dvaletilstand – og det har den ikke godt af. Du tager derfor bedst hånd om din krop, hvis du sørger for at tage flere mindre pauser i løbet af arbejdsdagen. 

De behøver ikke at vare længere, end det tager at hente en kop kaffe. Bare du får bevæget dig. Gør du det, vil du kunne mærke en tydelig forskel, når dagen er slut.